Forventninger, ens ven eller fjende?

Det er nu ved at være alt for lang tid siden, der sidst kom et nyt indlæg. Bloggen har været utrolig stille, hvilket er til stor skuffelse for mig selv. En blog, kræver ikke så meget, tænkte jeg da jeg gik igang med det her projekt. Men det fylder og kræver tid, mere end jeg havde overskud til. Så nu prøver jeg igen – denne gang bliver der ingen faste dage eller temaer.

Bloggen for mig, har indtil videre givet mig en masse stof til eftertanke, derfor har det også været svært at skulle fortsætte med den. Men jeg kan mærke hvor meget bloggen gør for mig, derfor må det også være vigtigt at fortsætte med den.

 

Forventninger


Jeg tror vi alle sammen kender til det med at stille forventninger til sig, hvilket jo er godt, men hvis de bliver for høje, hvad sker der så? – giver det succes eller fiasko?
Der findes intet rigtigt eller forkert svar på det. Det kommer an på hvem man spørger. Vi har alle sammen hver vores stærke og svage sider. Nogen mestrer begge sider, så de kan bruge det til fordele, mens andre mestre den ene side bedre end den anden, også bliver det svært at kombinere det hele, som fordele.

Høje forventninger er jeg mester til at stille for mig selv – men hvorfor? Det er dybt spørgsmål, hvis man tænker over det. Hvorfor bliver det ikke en succes, når jeg har besluttet mig for at det skal være en succes?
En følelse som jeg har hørt mange kender er, “nu blev jeg også en fiasko igen” “nu gjorde jeg også det forkerte” – kender du også den? Begge sætninger indeholder ‘jeg’, en kritik man peger mod sig selv, og det gør man fordi at den forventning man havde til sig selv ikke blev indfriet.

Når jeg skal indfri mine egne høje forventninger, så skulle det gerne have været gjort i går, samt at jeg ingen omstændigheder må fejle! PUHA!! – snakke om at ligge pres på sig selv?
Alt det her springer ud fra en ting, følelsen af ikke at være god nok, det er en af mine laster. Hvad er dine?
Min last er tung og forhindre mig i mange ting, men jeg arbejder på det og har i sinde at vil gøre det resten af livet.

 

Eksempel på forventninger – studenter


Nu begynder alle de nye studenter at kigge frem og fejrer at de klarede det! – skønt at de klapper sig selv på skuldrene, men mange har også lagt et pres på sig selv om at de skal have 12 taller. Det er nogen vildt flotte gennemsnit de kommer ud med, men hvad med dem som ikke klarede deres egne forventninger?
Hvad med alle de andre som gennemfører en uddannelse, fx svendebrev, hvor blev deres kæmpe klap på skulderen af? Jeg er fan af at man fejrer ens uddannelse er afsluttet, er også fan af der må være forskel, men ikke fan af den attitude ‘du har ikke en rød hue, så er det ikke en rigtig hue’ eller ‘nå, du har ingen hue, ej så er der vel ikke noget at fejre’. Tro mig, dem har jeg hørt. Uanset hvad, så vær stolt over at du kom igennem dine egne forventning, måske ikke som du gerne ville, men man kommer altid igennem dem med tiden.
Forventninger – ens bedste ven i succes men også ens værste fjende.

Stol på dig selv, giv dig lov til at føle dig elsket og prøv at lev i nuet.

 

Jeg håber du vil følge med i bloggen igen – på trods af den ustabilitet der har været.

Rigtig god Sankt Hans aften derude!

Maja - lille signatur

Indlæg du måske kan li'

1 kommentar

  1. Det fanme et godt indlæg min skat
    Jeg kender godt det med at have for høje forventninger. Rigtig god indsigt ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.