2. søndag i advent og en gave til mig?

IMG_0577

2. søndag i advent


Har givet mig selv en gave, lidt forkælelse skal jeg da have…

*Pakke pakke ud…*

Igang med bloggen igen, ihh tak for gaven til mig selv.
Sidste chance med bloggen!! – Kender I ikke bare den der følelse af noget man ønsker inderligt, men som altid går i vasken?
Tjah, det er sådan en følelse jeg har med min blog, elsker den, men shit det er svært at holde ved lige….

Men nu giver jeg det et skud igen og lykkedes det ikke for mig at holde den ved lige, så er det nok ikke det her som jeg skal bruge min fritid på.

 

Vægttab og sundhed


Tænk engang, nu er det allerede jul og som tiden den går.

Jeg er hoppet med på bølgen og lokket af Fitness Worlds tilbud om gratis oprettelse og nu er jeg medlem.
WOW! – penge lige ud af vinduet tænker jeg… Men jeg har da brugt det 2 gange nu og været medlem i en uge.
Elsker følelsen når en træning er overstået, jeg har godt nok nul kondi, bliver rød i hovedet af ingenting og sveder! kønt syn, men altså…. nu er jeg jo heller ikke nede at træne for at se køn ud imens. Bruger min aften dernede på at komme i form, tabe 25 kg, smide babyfedt fra 3 graviditeter og komme af med en helt igennem usund livsstil.

En trænings makker har jeg da også fået mig! – så hyggeligt ikke at være alene og det bedste af det hele, hun bor næsten lige ved af siden træningscentret og er en skøn ven/veninde til familien. Sidst vi var nede at træne, fik hun faktisk inspireret mig til at løbe på løbebånd på trods af babser i bh str. J/K og øm nakke, samt en eller anden vrangforestilling omkring hvordan jeg ser ud når løber (HAHAH), super fedt og en tak er på sin plads, så tak!
Men ingen undskyldninger denne gang! JEG SKAL TABE MIG… At veje 25 kg for meget er usundt og farligt, specielt med den sygdoms historie min familie har, desuden synes jeg det tager for lang tid når alle hudfolderne skal vaskes (ironi kan forekomme).

Når det så er sagt, så lad os liiiige toppe det med ekstrem uren hud! – skal til en hudlæge med det, men altså 23 ugers ventetid, puha…. Håber mit kommende vægttab kan hjælpe på det, for charmerende synes jeg bestemt ikke det er.

Men jeg har et mål. For vi skal til Maltha start i juni hele familien og svigerfamilien. Hvor fedt kunne det ikke være at have tabt sig der, bare lidt, og få nogle kanon flotte billeder af en selv på ferie?
Ja, altså jeg vil da gerne når jeg bliver 60 år og ser tilbage på min første ferie med ungerne, tænke at jeg holdt mig pæn da jeg var ung (er man stadig det som 26 år?) Jep det vores første ferie med ungerne og vi kan ikke vente!

 

Lykkelig?


Men tænk engang, på trods af at min vægt er på sit højeste, står på vej ud til uddannelse efter 4 år som hjemmegående (super fedt og lidt skræmmende efter 4 år at forlade hjemmet), mor til 2, kæreste til min elskede bedre halvdel og vi bor i en 2-værelses lejlighed, så har jeg ALDRIG været lykkeligere. Måske jeg er ved at finde ind til min indre ro? Bevares, vi har da problemer og diskussioner som alle andre, men stadig lykkeligere end nogensinde før og år 2017 er et af mine bedste år.

Jeg troede engang at det at være lykkelig kom til en, som hvis skæbnen bestemte det. Hm, for mit vedkomne har det vist sig, at hvis jeg skal være lykkelig (som jeg nu synes lykke er), så kræver det arbejde, være målrettet og have de værdier med, som jeg synes er vigtigst, igennem alt hvad jeg gør.
Det har givet pote, på trods af nogle hårde og svære valg.
Man er bare nødt til at huske på, at ansvaret ligger hos en selv og det ansvar er man nødt til at bære, pleje og vedligeholde hvis man gerne vil være lykkelig, opnå et mål og ja, så meget andet.

Lyder nemt ikke? – For det synes jeg bestemt ikke det er, men det er det hele værd.

Rigtig god 2. søndag i advent.
De kærligste julehilsner

Maja - lille signatur

Indlæg du måske kan li'

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.